Mekas
VilkårPrivatlivspolitikDatabehandleraftale

Privatlivspolitik

Udgave 2026-10-15c

Her kan du læse, hvordan Mekas behandler personoplysninger i forbindelse med Mekas. Der er to slags oplysninger: oplysninger om værkstederne, der bruger Mekas (hvor Mekas er dataansvarlig), og oplysninger om værkstedernes kunder (hvor værkstedet er dataansvarligt, og Mekas er databehandler).

1. Oplysninger om værksteder og deres medarbejdere

  • Hvad: værkstedets navn, CVR, adresse, kontaktperson, telefon, e-mail, logins (adgangskoder gemmes kun som krypteret hash) og hvornår man sidst har logget ind.
  • Formål: at levere Mekas, give adgang, sikre kontoen, yde support og administrere aftalen.
  • Grundlag: opfyldelse af aftalen og legitim interesse i sikker drift (GDPR art. 6, stk. 1, litra b og f).
  • Opbevaring: så længe aftalen løber, og derefter så længe det kræves efter bogføringsloven.

2. Oplysninger om værkstedernes kunder

Værkstederne registrerer deres kunders navn, kontaktoplysninger, biler, sager, billeder og video, prisgodkendelser og ved udlejning billeder af kørekort og underskrift. Det gør værkstedet som dataansvarlig. Mekas behandler oplysningerne efter værkstedets instruks i databehandleraftalen. Henvendelser om egne oplysninger skal rettes til det værksted, man er kunde hos.

Når en kunde godkender et tilbud eller underskriver en lejeaftale via et link, registreres tidspunkt, IP-adresse og enhedstype som dokumentation for aftalen.

3. Modtagere og databehandlere

  • Hosting af servere i EU.
  • E-mailtjeneste til afsendelse af systemmails (fx nulstilling af adgangskode).
  • Opslag i offentlige registre: CVR (via cvrapi.dk) og Motorregisteret (skat.dk). Der sendes kun CVR-nummer, telefonnummer eller nummerplade.
  • Grossister (fx AD, FTZ og Au2parts), når værkstedet selv søger eller bestiller med sit eget login.

Oplysninger overføres ikke til lande uden for EU/EØS.

4. Sikkerhed

Forbindelsen er krypteret (HTTPS), adgangskoder gemmes som hash, grossist-adgangskoder er krypteret, hvert værksted kan kun se egne data, og der tages daglig sikkerhedskopi.

5. Cookies

Mekas bruger kun én nødvendig cookie til at holde dig logget ind. Der bruges ingen cookies til statistik eller markedsføring.

6. Dine rettigheder

Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, dataportabilitet og indsigelse. Kontakt Mekas på hello@mekas.dk. Du kan klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk).

Mekas · hello@mekas.dk